FortÃĻllinger II: Bind 2

¡ Klim
āļ‰-āļ´āˇœāļ­
409
āļ´āˇ’āļ§āˇ”

āļ¸āˇ™āļ¸ āļ‰-āļ´āˇœāļ­ āļœāˇāļą

E.T.A. Hoffmanns fortÃĻllinger har i snart to hundrede ÃĨr begejstret lÃĻsere over hele verden. FortÃĻllingerne fordeler sig ligeligt mellem gotiske fortÃĻllinger, der bugner af skÃĻbne_ramte mÃĻnd, farlige kvinder, lumpne djÃĻvle og luskede dobbeltgÃĻngere, og kunsteventyr, hvor alfer, feer, børn og andet godtfolk bekÃĻmper troldvÃĻsen i alle dets former. Hos den humoristiske, vilde og grumme romantiker Hoffmann er det typisk dumheden, snÃĻversynet, fantasiløs_heden og i sÃĻrdeleshed det entydigt rationalistiske livssyn, der fÃĨr nogle gevaldige drag over nakken. Blandt de 16 udvalgte fortÃĻllinger er naturligvis den drabelige klassiker ÎNødde_knÃĻkker og musekongeÌ og den udødelige ÎSandmandenÌ. Men vi fÃĨr ogsÃĨ lejlighed til at nyde gyserne ÎDet tomme husÌ og ÎMajoratetÌ og de fornøjelige beret_ninger om Mester Loppes eventyr og om Magister Blecks frygteligt fornuftige hÃĻrgen. Og sÃĨ møder vi verdenslitteraturens første detektiv i ÎFrøken ScudÂģryÌ. FortÃĻllinger II: ÎRÃĨdmand KrespelÌ, ÎBjergvÃĻrkerne i FalunÌ, ÎNøddeknÃĻkker og musekongeÌ, ÎDet fremmede barnÌ og ÎFrøken ScudÂģryÌ er fra samlingen Die Serapionsbr∏der (1821). ÎMester LoppeÌ og ÎMin fÃĻtters hjørnevindueÌ (begge 1822) udkom enkeltvist i mÃĨnederne umiddelbart inden Hoffmanns død.
E.T.A. Hoffmanns fortÃĻllinger har i snart to hundrede ÃĨr begejstret lÃĻsere over hele verden. FortÃĻllingerne fordeler sig ligeligt mellem gotiske fortÃĻllinger, der bugner af skÃĻbne_ramte mÃĻnd, farlige kvinder, lumpne djÃĻvle og luskede dobbeltgÃĻngere, og kunsteventyr, hvor alfer, feer, børn og ande...

āļšāļģ⎊āļ­āˇ˜ āļ´āˇ’⎅⎒āļļāļŗ

Juristen, komponisten, teaterdirektøren, tegneren og digteren E.T.A. Hoffmann (1776-1822) drømte hele sit korte liv om at komme til Rom. Det lykkedes aldrig. I stedet skabte han et Rom af sit rastløse hjerte – og havde hans Rom ikke syv høje, sÃĨ havde det fem. Han kom til at brillere inden for alle de omrÃĨder, han beskÃĻftigede sig med.Hans projekt var at vise – i liv og vÃĻrk – at en rationel verden uden fantasi er lige sÃĨ tom og forløjet som drømme uden jordforbindelse. Hans bÃĨde optimistiske og inspirerende syntese af alle den moderne verdens tilsyneladende uforenelige modsÃĻtninger fandt sit fineste udtryk i hans tidløst levende fortÃĻllinger, hvor hvert ord og hver tanke er en pÃĨmindelse om, at mennesket i en farefuld verden har en chance, en udvej og en fremtid. Det er derfor, vi i dag kender og hylder ham som en af verdenslitteraturens allerstørste fortÃĻllere. I samtiden lod blandt andre H.C. Andersen sig kraftigt inpirere af Hoffmann, og siden er verdenslitterÃĻre navne som Edgar Allan Poe og Franz Kafka fulgt i hans fodspor. Men ingen, absolut ingen, hverken før eller siden har fabuleret som Hoffmann, hverken sÃĨ meget eller sÃĨ medrivende.

Juristen, komponisten, teaterdirektøren, tegneren og digteren E.T.A. Hoffmann (1776-1822) drømte hele sit korte liv om at komme til Rom. Det lykkedes aldrig. I stedet skabte han et Rom af sit rastløse hjerte – og havde hans Rom ikke syv høje, sÃĨ havde det fem. Han kom til at brillere inden for al...

āļ¸āˇ™āļ¸ āļ‰-āļ´āˇœāļ­ āļ…āļœāļēāļąāˇŠāļą

āļ”āļļ āˇƒāˇ’āļ­āļą āļ¯āˇ™āļē āļ…āļ´āļ§ āļšāˇ’āļēāļąāˇŠāļą.

āļšāˇ’āļē⎀⎓āļ¸āˇš āļ­āˇœāļģāļ­āˇ”āļģ⎔

⎃⎊āļ¸āˇāļģ⎊āļ§āˇŠ āļ¯āˇ”āļģāļšāļŽāļą āˇƒāˇ„ āļ§āˇāļļ⎊āļŊāļ§āˇŠ
Android āˇƒāˇ„ iPad/iPhone ⎃āļŗāˇ„āˇ Google Play āļ´āˇœāļ­āˇŠ āļē⎙āļ¯āˇ”āļ¸ āˇƒāˇŠāļŽāˇāļ´āļąāļē āļšāļģāļąāˇŠāļą. āļ‘āļē āļ”āļļ⎚ āļœāˇ’āļĢ⎔āļ¸ āˇƒāļ¸āļŸ āˇƒāˇŠāˇ€āļēāļ‚āļšāˇŠâ€āļģ⎓āļē⎀ ⎃āļ¸āļ¸āˇ”⎄⎔āļģ⎊āļ­ āļšāļģāļą āļ…āļ­āļģ āļ”āļļāļ§ āļ•āļąāˇ‘āļ¸ āļ­āˇāļąāļš āˇƒāˇ’āļ§ āˇƒāļļ⎐āļŗāˇ’⎀ āˇ„āˇ āļąāˇœāļļ⎐āļŗāˇ’⎀ āļšāˇ’āļē⎀⎓āļ¸āļ§ āļ‰āļŠ āˇƒāļŊ⎃āļē⎒.
āļŊ⎐āļ´āˇŠāļ§āˇœāļ´āˇŠ āˇƒāˇ„ āļ´āļģ⎒āļœāļĢāļš
āļ”āļļāļ§ āļ”āļļ⎚ āļ´āļģ⎒āļœāļĢāļšāļē⎚ ⎀⎙āļļ⎊ āļļāˇŠâ€āļģāˇ€āˇŠāˇƒāļģāļē āļˇāˇāˇ€āˇ’āļ­āļē⎙āļąāˇŠ Google Play āļ¸āļ­ āļ¸āˇ’āļŊāļ¯āˇ“ āļœāļ­āˇŠ āˇāˇŠâ€āļģāˇ€āˇŠâ€āļēāļ´āˇœāļ­āˇŠāˇ€āļŊāļ§ āˇƒāˇ€āļąāˇŠ āļ¯āˇ’āļē ⎄⎐āļš.
eReaders āˇƒāˇ„ ⎀⎙āļąāļ­āˇŠ āļ‹āļ´āˇāļ‚āļœ
Kobo eReaders ⎀⎐āļąāˇ’ e-ink āļ‹āļ´āˇāļ‚āļœ āļ´āˇ’⎅⎒āļļāļŗ āļšāˇ’āļē⎀⎓āļ¸āļ§, āļ”āļļ āˇ€āˇ’āˇƒāˇ’āļąāˇŠ āļœāˇœāļąāˇ”⎀āļšāˇŠ āļļāˇāļœāˇ™āļą āļ”āļļ⎚ āļ‹āļ´āˇāļ‚āļœāļēāļ§ āļ‘āļē āļ¸āˇāļģ⎔ āļšāˇ’āļģ⎓āļ¸ āˇƒāˇ’āļ¯āˇ” āļšāˇ… āļē⎔āļ­āˇ” āˇ€āˇš. āļ†āļ°āˇāļģāļšāļģ⎔ āļ‰-āļšāˇ’āļē⎀āļąāļēāļ§ āļœāˇœāļąāˇ” āļ¸āˇāļģ⎔ āļšāˇ’āļģ⎓āļ¸āļ§ āˇ€āˇ’āˇƒāˇŠāļ­āļģāˇāļ­āˇŠāļ¸āļš āļ‹āļ¯āˇ€āˇ” āļ¸āļ°āˇŠâ€āļē⎃⎊āļŽāˇāļą āļ‹āļ´āļ¯āˇ™āˇƒāˇŠ āļ…āļąāˇ”āļœāļ¸āļąāļē āļšāļģāļąāˇŠāļą.