Juristen, komponisten, teaterdirektøren, tegneren og digteren E.T.A. Hoffmann (1776-1822) drømte hele sit korte liv om at komme til Rom. Det lykkedes aldrig. I stedet skabte han et Rom af sit rastløse hjerte â og havde hans Rom ikke syv høje, sÃĨ havde det fem. Han kom til at brillere inden for alle de omrÃĨder, han beskÃĻftigede sig med.Hans projekt var at vise â i liv og vÃĻrk â at en rationel verden uden fantasi er lige sÃĨ tom og forløjet som drømme uden jordforbindelse. Hans bÃĨde optimistiske og inspirerende syntese af alle den moderne verdens tilsyneladende uforenelige modsÃĻtninger fandt sit fineste udtryk i hans tidløst levende fortÃĻllinger, hvor hvert ord og hver tanke er en pÃĨmindelse om, at mennesket i en farefuld verden har en chance, en udvej og en fremtid. Det er derfor, vi i dag kender og hylder ham som en af verdenslitteraturens allerstørste fortÃĻllere. I samtiden lod blandt andre H.C. Andersen sig kraftigt inpirere af Hoffmann, og siden er verdenslitterÃĻre navne som Edgar Allan Poe og Franz Kafka fulgt i hans fodspor. Men ingen, absolut ingen, hverken før eller siden har fabuleret som Hoffmann, hverken sÃĨ meget eller sÃĨ medrivende.