Juristen, komponisten, teaterdirektÃļren, tegneren og digteren E.T.A. Hoffmann (1776-1822) drÃļmte hele sit korte liv om at komme til Rom. Det lykkedes aldrig. I stedet skabte han et Rom af sit rastlÃļse hjerte â og havde hans Rom ikke syv hÃļje, sÃĨ havde det fem. Han kom til at brillere inden for alle de omrÃĨder, han beskÃĶftigede sig med.Hans projekt var at vise â i liv og vÃĶrk â at en rationel verden uden fantasi er lige sÃĨ tom og forlÃļjet som drÃļmme uden jordforbindelse. Hans bÃĨde optimistiske og inspirerende syntese af alle den moderne verdens tilsyneladende uforenelige modsÃĶtninger fandt sit fineste udtryk i hans tidlÃļst levende fortÃĶllinger, hvor hvert ord og hver tanke er en pÃĨmindelse om, at mennesket i en farefuld verden har en chance, en udvej og en fremtid. Det er derfor, vi i dag kender og hylder ham som en af verdenslitteraturens allerstÃļrste fortÃĶllere. I samtiden lod blandt andre H.C. Andersen sig kraftigt inpirere af Hoffmann, og siden er verdenslitterÃĶre navne som Edgar Allan Poe og Franz Kafka fulgt i hans fodspor. Men ingen, absolut ingen, hverken fÃļr eller siden har fabuleret som Hoffmann, hverken sÃĨ meget eller sÃĨ medrivende.